Etabler virksomheden i eget domicil, vælg løsningen der passer til jer

Køb af jord

Køb af jord er for jer, der ønsker at købe en udstykning og selv vil stå for at opføre jeres nye domicilejendom. Der udbydes udstykninger fra 5.000 m2 hos BS Invest og Vejle Kommune.

Lad bygge

Lad bygge er for jer, der ønsker at opføre jeres domicil og efterfølgende leje den. Både EXXIT59 og BS Invest indgår gerne i dialog og hjælper med udvikling, projektering, udbud, finansiering og myndighedsbehandling. Opfør ejendomme fra 1.000-50.000 m2.

Eget lejemål

Eget lejemål er for jer, der har planer om at leje et eksisterende kontor, en fabrik eller transportlokale. EXXIT59 og BS Invest tilbyder en række ejendomme med attraktive lejemål i størrelser fra 200 m2 og opefter.

Lejemål i kontorfællesskab

Lejemål i kontorfællesskab er for jer, der ønsker at indgå i et kontorfællesskab med andre virksomheder for at dele reception, kantine, mødelokaler m.v. BS Invest tilbyder dette enten i Green Tech Center, Resilience House, Food Innovation House eller Advice House.

De 3 partnere bag BusinessPark 7100Nord

Bagger-Sørensen Invest

Dandy-familiens investeringsselskab, står for udvikling, opførsel, udlejning og drift af klyngehuse, kontorfællesskaber, domicilejendomme, detailhandelsbutikker samt større eller mindre fabriksejendomme.

Men der samarbejdes også meget gerne med andre selskaber, som ønsker at udvikle ejendomme i fællesskab. Lige nu er der indgået partnerskabsprojekter med Advice House, Green Tech Center, Resilience House samt Food Innovation House. En anden mulighed er at købe jorden af BS Invest, hvis I ønsker selv at opføre jeres domicil.

EXXIT 59

En velfunderet ejerkreds, der bl.a. tæller Kirk Kapital, gør EXXIT59 til en solid medspiller, som projekterer, opfører og finansierer byggerier, hvor der i processen tages hensyn til jeres ønsker og krav til indretning m.v. EXXIT59 kan hjælpe jer med byggeriet og finansieringen samt tilbyde jeres virksomhed en masse andre fordele.

Ønsker I at leje, tilbyder vi en yderst konkurrencedygtig markedsleje.

Vejle Kommune

Vejle Kommune har store og velbeliggende arealer til salg i 7100 Nord. Øst for motorvej E45 er der jord til erhverv med særlige transportbehov – få hundrede meter fra E45. Der kan også etableres lager, administration, service, transport og forretningsvirksomheder m.v. Vest for motorvej E45 er der attraktiv erhvervsjord til salg med mulighed for at få facade direkte ud mod den nye motorvej til Herning.

Tæt beliggende ved motorvejen er der desuden erhvervsjord med mulighed for facade ud mod Horsensvej, som kan bruges til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Download brochure

Se brochure

Du er altid velkommen til at kontakte os

Find den rette kontaktperson til jeres behov.

Kontakt os

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik